Pædagogik og metode

Målet for Holbæk Huse er at hjælpe beboerne til at få et fuldt og tilfredsstillende liv.

For nogle borgere er der lang vej før de kan begynde at se sig selv som selvstændige individer med de muligheder, ønsker og drømme , som kan realiseres igennem aktiv deltagelse i eget liv. Vores daglige fokus er derfor udvikling og læring, hvor vi igennem anerkendelse og dialog hele tiden hjælper borgerne hen imod et mere selvstændigt og ansvarsfuldt liv.

Sociale relationer og autonomi

Vi kommunikerer ligeværdigt og anerkendende med beboerne. Holbæk Huse er borgernes hjem og de har plads og tid til at tilrettelægge deres dagligdag, under de givne rammer. Vores rolle er, at støtte dem i at tage gode beslutninger og få en dagligdag til at fungere, for at skabe en høj livskvalitet og glæde i det daglige liv. Det betyder at borgerne dagen igennem får lov til at træffe deres egne valg for at støtte deres autonomi og at personalet anerkender beboernes positive valg. Med en dagligdag med 1:1 støtte, er der mulighed for løbende at gå i dialog med beboerne om  at træffe positive og selvstændige valg. Det kan være små ting som: skal jeg holde pause nu? Eller store ting som: Skal jeg spørge om vi skal være kærester? Den anerkendende pædagogiske tilgang er grundlaget i vores linje, hvor vi igennem dialog støtter og anerkender alle tiltag der kan udvikle og selvstændiggøre borgerne. Personalet hjælper borgeren til at forholde sig til fordele og ulemper ved en bestemt beslutning, og derigennem hjælpe borgeren til at træffe positive valg.

Low Arousel, deeskalering og konflikthåndtering

Vores borgere har typisk en sensitivt nervesystem, hvor de i kravsituationer og udfordrende sociale sammenhænge, kan have svært ved at overskue situationen, som kan føre til en voldsom psykisk eller fysisk reaktion. De borgere tilbuddet henvender sig til, er i risikozonen for at kommer i høj arousal og i værste fald have indad- eller udadreagerende adfærd. I samarbejde med borgeren anvender vi krisekort, hvor borgeren selv kommer med forslag til, hvordan vi bedst kan hjælpe i affekt situationer. Nogle borgere vil have godt at at man trækker sig fra situationen, hvor andre har behov for et kram eller at man går en tur sammen. Vi støtter borgeren i at formulere og konkretisere hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem når de har det svært og arbejder hen imod øget selvstændighed og selvbevidsthed. Alle mennesker har forskellige behov og vi tager udgangspunkt i den enkelte borger, deres behov og ønsker. Vi støtter borgeren i at blive bevidst om egne mestringsstrategier og reaktioner, for at tilbyde dem nogle redskaber til at håndtere affektsituationer. Beboernes arousal-profiler og deres krisekort bliver opdateret hver 3. uge, for at sikre at det altid er de mest hensigtsmæssige pædagogiske tilgange, som anvendes.

Al personale gennemgår et internt kursus i konfliktnedtrapning, hvor vi har fokus på hvordan man arbejder med krisekort og arousal profiler, og altid har både borgerens og personalets sikkerhed som første prioritet i tilspidsede situationer.

Neuropædagogik

Målet med vores neuropædagogiske tilgang er, at skabe og fremme borgerens kompetencer via en helhedsorienteret og handlepræget pædagogik,  som tager udgangspunkt i viden om hjernens opbygning og den specifikke hjerneskade og/eller funktionsnedsættelse. Den enkelte borgers særlige behov og reaktionsmønstre vil blive belyst fra både en sundhedsfaglig og en pædagogisk vinkel, da vi mener at en helhedsorienteret indsats skal inddrage både fysiske, psykiske og sociale forståelser.

Forholdet mellem borgeren og personalet er et asymmetrisk giver/modtagerforhold, hvor borgeren er afhængig af hjælp og vi er de hjælpende. Vi søger gennem den neuropædagogiske indsats at minimere asymmetrien ved at give borgeren respekt og værdighed, som bevirker at borgeren styrker sine kompensationsmuligheder, øger sin selvhjulpenhed, øger sine sociale kompetencer og får en bedre forståelse for egen og andres situation.

Hverdagen tilrettelægges, så borgeren i videst muligt omfang får mulighed for at  anvende sine stærke sider gennem en ressourceorienteret tilgang fra vores side. Samtidigt vil vi arbejde udviklingsorienteret med “nærmeste zone for læring”, hvor vi med udgangspunkt i borgerens ressourcer, tilrettelægger en hverdag, som er tilpas stimulerende. Det kræver en grundig afdækning af den enkelte beboers ressourcer, vanskeligheder og kontekstuelle vilkår, som afdækkes tværfagligt og med inddragelse af den enkelte borger. Hverdagen er således tilrettelagt efter hensynstagen til beboerens ønsker, samt pædagogens viden om borgerens ressourcer. Dagligdagen for beboeren tilrettelægges efter en grundig udredning og kan både være en struktureret og genkendelig dagligdag, som skaber tryghed og ro, men også rumme mange sociale aktiviteter og være en positiv stimulerende hverdag med oplevelser og nye indtryk. Dette afgøres gennem en grundig udredning og revideres løbende tværprofessionelt og sammen med borgeren.

Stressprofiler

På stedet arbejder vi med beboernes stress profiler, hvor vi identificerer beboerens adfærd, behov og reaktionsmønstre, i forhold til forskellige dagligdags stressorer. Vi anvender denne viden til at sørge for at beboeren får den rette pædagogiske støtte i forhold til den enkelte beboers særlige behov og arbejder forebyggende i forhold til at undgå magtanvendelse, samt indad- og udadreagerende adfærd. Vi arbejder altid ud fra et mindstemiddels princip, hvor magtanvendelse som hovedregel ikke anvendes. Det er udelukkende i situationer hvor beboeren, andre beboere eller personalet er i overhængende fare, at magtanvendelse vil komme på tale og altid ud fra et mindstemiddels princip.  Såfremt en magtanvendelses situation opstår, så vil vi altid have en debriefing med beboeren efterfølgende, hvor vi taler situationen igennem, for at sikre tryghed og at den gensidige tillid og respekt ikke bliver påvirket fremadrettet.

Selvindsigt og medbestemmelse

Der afholdes ugentlige beboermøder, hvor beboerne kan fremsætte ønske til aktiviteter, herunder sociale aktiviteter. Beboerne støttes i at tage stilling til deres ønsker for dagligdagen og hvilke aktiviteter de ønsker. Det kan feks være ture i svømmehallen eller diskoteksaftener og musikaftener på andre bosteder eller i bofælleskaber. Vi vil regelmæssigt tilbyde kulturelle oplevelser, som besøg på museer, at tage til koncerter og på sejlture, for at styrke en forståelse for det omgivende samfund og hvordan man færdes i offentlige, sociale sammenhænge. Samtidigt vil vi gerne opbygge en øget selvforståelse, ved at lære at beboeren at tage stilling til, og formulere, hvad man kan lide og ikke kan lide og hvad man oplevede på turene. Det styrker evnen til at kommunikere om en konkret oplevelse, som alle beboere og personale har til fælles. På beboermøderne taler vi om tidligere oplevelser på turene og planlægger fremtidige oplevelser.

Beboermøder

Beboermøderne er ligeledes vigtige for at opbygge en forståelse og accept af egne og andres behov, krav og udfordringer. Da Holbæk Huse lægger stor vægt på, at stedet er et bofællesskab, bliver det vigtigt at beboerne opbygger en forståelse for, hvordan man bor sammen. Det betyder, at beboermøderne også vil omhandle alle de lav-praktiske emner der opstår i et bofællesskab: Er der ‘en der spiller for høj musik? Skal der være bedre fælles rengøring? Spiser vi for meget salat?  Eller aftaler hvad vi skal lave på juleturen. Beboermøderne vil blive faciliteret af en pædagog, men udgangspunktet er, at dette er beboernes eget møde og at de på sigt selv vil kunne styre møderne, så pædagogerne kun er med som tilhørere eller evt. Referenter. Målet med disse møder er, at give beboerne indflydelse på deres eget liv. Der er ingen emner som vedrører gruppen, man ikke kan diskutere. Dette kræver at beboerne opbygger selvindsigt og forståelse for egne behov, samt evnen til at kommunikere dem klart, tydeligt og ordenligt. Her træner vi også evnen til at indgå i sociale relationer. I et styret og trygt miljø har beboerne mulighed for at øve sig i både de positive og negative sider af at indgå i nære sociale relationer med ligesindede og at få en dagligdag til at fungere med andre mennesker, hvor gensidig hensynstagen og en oplevelse af fælleskab er nødvendigt.